Nyhed

ÅRSMØDE: Forskning – fra fyord til fyrtårn

Nu kan du melde dig til: 29. april holder LVS årsmøde, og i år slår vi et slag for, at forskningen skal være fundamentet for samfundets udvikling. Sted: IDA, Kalvebod Brygge, København. Onlinetransmission.

Meld dig til årsmødet her.

Videnskaben har til fulde vist sit værd under covid 19-pandemien. Alligevel bliver der ofte set stort på det gode, videnskabelige grundlag, når der træffes beslutninger. Det gør det svært at sikre danske patienter den rigtige behandling. Det skal der laves om på, for ellers bliver det umuligt at holde standarden i sundhedsvæsenet under de enorme demografiske forandringer, som er i gang. Heldigvis ved vi præcist, hvad der skal til. Det handler LVS’ årsmøde om.

9.00  Velkommen!

9.05  Er forskning virkelig blevet et fyord?

Overlæge Susanne Axelsen, formand for Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, sætter scenen.

9.20  Regionernes visioner for sundhedsforskningen

Formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S). 

9.40  Sådan løfter vi de kommercielt uinteressante patienter

Der er store gevinster i at forske i al den behandling, som vi allerede giver. Men broderparten af patienterne er ikke kommercielt interessante og begunstigedes derfor ikke af investering i forskning. Hvem er de og hvor kan forskning gavne? Forskningsansvarlig overlæge Ulla Weinreich, Aalborg Universitetshospital, og direktør Mette Bryde Lind, Gigtforeningen, beretter.

10.20 Det er nyt, det er lækkert – og det skal helst gå hurtigt!

Der indføres nyt udstyr og nye medikamenter i pænt tempo i sundhedsvæsenet, og vi dyrker en fortælling, om at det uundgåeligt, og at det skal gå hurtigt, for ellers …. Ja, ellers hvad? Filosof Mads Vestergaard og hospitalsdirektør Kristian Antonsen om sundhedsvæsenets teknologiske uundgåelighedslogik.

11.05 Pause

11.20 Da forskeren ramte Christiansborg

Politik og forskning går ikke altid hånd i hånd. Jævnligt er det en dans om enkeltsager. Hvordan oplever en forsker at blive politiker, og hvordan sikrer man, at beslutningerne træffes på et solidt grundlag af evidens i både coronatider og fredstid? MF Stinus Lindgreen (rad.) om sit møde med landspolitikken.

12.00 Marie & August Krogh Prisen

En enestående dansk sundhedsvidenskabelig forsker hædres for sin indsats med en af landets største priser. Prisen uddeles af Novo Nordisk Fonden. Lægevidenskabelige Selskabers bestyrelse er priskomite.

12.30 Frokost

13.30 Carsten Lyng Obel, 1964-2022

13.35 Mens vi venter … bør vi sætte gang i en #hverdagsrevolution

Politik er ofte kortsigtet og tager ikke de nødvendige favntag med grundlæggende problemer. Derfor må vi i sundhedssektoren stille krav til os selv og skabe en bottom-up, transparent monitorerings- og evalueringskultur. Professor Anders Perner, Rigshospitalet, næstformand i LVS, om en nødvendig forandring.

14.00 Forskning kræver flydende data og mere end fritid

To komponenter er afgørende for den sundhedsvidenskabelige forskning – tid, og ikke bare fritid, og god adgang til gode data. Professor Pia Jeppesen, Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Sjælland, og professor Michael Borre, Aarhus Universitetshospital, udpeger optimale betingelser og benspænd for den optimale forskning.

14.40 Pause

14.55 Paneldebat: Sådan sikrer vi, at patienterne får den rigtige behandling

  • Hvordan sikrer vi forskning i de kommercielt uinteressante patienter?
  • Hvordan håndterer vi de 20 pct. overflødige undersøgelser og behandlinger?
  • Hvordan balancerer vi mellem den politiske og den videnskabelige logik?
     

Tommy Kjelsgaard, vicedirektør, Danske Regioner, Michael Buksti, direktør,  Nyreforeningen, Kristian Antonsen, Bispebjerg og  Frederiksberg Hospital, Anders Perner, overlæge, professor, Rigshospitalet, Anne Kaltoft,  direktør, Hjerteforeningen, Jacob Rosenberg, overlæge, professor, Rigshospitalet. Flere er inviteret

15.55 Tak for i dag

Susanne Axelsen

ÅRSMØDE
Lægevidenskabelige Selskaber, LVS
29. april 2022
IDA, Kalvebod Brygge, København
Tilmelding (fysisk og virtuelt) sker her.

Deltagelse er gratis for medlemmer. Virtuel deltagelse er gratis for alle og kræver tilmelding.