En hurtig løsning på Medicinrådets krise
Lægevidenskabelige Selskaber mener, at det er af yderste vigtighed for patienterne i Danmark, at der findes en hurtig løsning omkring lægernes arbejde for Medicinrådet, så arbejdet med at godkende nye lægemidler sikres.
Vi må sikre ordentlige forhold for de personer, der går ind i Medicinrådets arbejde. Der lægges et betydeligt antal arbejdstimer i opgaven, og derfor er der behov for enten frihed fra lægens arbejdsplads, en form for konsulent-ordning eller en kombination.
LVS har arbejdet mod hårde odds for at skaffe formænd til fagudvalgene og håber at få de fleste af de sidste navne på plads hurtigt. At oddsene er svære afspejles dog også i at Regionerne selv mangler at udpege 33 medlemmer til fagudvalgene. Det skyldes vilkårene for arbejdet.
Lægerne skal ofte arbejde i deres fritid for Medicinrådet, samtidig med at de, på grund af habilitetskrav, risikerer ikke at kunne deltage i møder og kongresser, betalt af industrien, der i mange tilfælde er deres eneste mulighed for efteruddannelse. Det må løses ved, at lægerne for det første får fri til at udføre deres arbejde for Medicinrådet , for det andet, at der er klare og entydige habilitetsregler.
Det er vigtigt for LVS at understrege, at vi intet har imod strenge habilitetskrav. De er nødvendige for det arbejde, som udføres i Medicinrådet med vurdering og godkendelse af industriens produkter. Men der har for det første været tale om, at man strammede habilitetskrav i forhold til det, der tidligere har været gældende ved rådgivning for offentlige instanser, bl.a. omkring deltagelse i rejser og kongresser.
Det er først for nylig blevet blødt op, så der nu skal ske en individuel vurdering. Denne usikkerhed har ikke været befordrende for mulighederne for at finde kvalificerede rådgivere til Medicinrådet.
Arbejdsbyrden for såvel læger i fagudvalg og de lægelige medlemmer af Medicinrådet har desuden vist sig at være helt ude af proportioner i forhold til det, der må forventes af frivilligt arbejde. Der er næppe nogen faggruppe, der vil arbejde, hvad der let bliver til en dag om ugen, gratis. Det er tilfældet for lægerne i Medicinrådet, der i øvrigt består af medlemmer i lønnede jobs.
Det grundlæggende skisma i lægernes arbejde for Medicinrådet, og i øvrigt andre offentlige instanser, er lægernes afhængighed af, at de ikke som andre faggrupper kan få betalt deres efteruddannelse af arbejdsgiveren, altså Danske Regioner, men er afhængige af efteruddannelse betalt af industrien. Der er i et betydeligt omfang ikke noget alternativ, og der er ikke på sigt udsigt til, at det vil ændre sig, fordi der ikke er enighed mellem regionerne.
Det er denne situation, der fanger lægerne i en catch 22, og den evindelige debat om lægers habilitet og afhængighed af industri hører ikke op, før lægernes arbejdsgivere påtager sig deres naturlige ansvar for at efteruddanne deres personale. Enten ved, at Danske Regioner selv påtager sig opgaven og får den nødvendige økonomi, eller at regeringen griber ind for at gennemføre dette.
Yderligere: Henrik Ullum, mob: 40 17 98 32