Nyhed

»Jeg ville gerne tilbage til de mennesker, jeg følte, jeg kunne gøre en forskel for«

– Min rejse som læge begyndte under billardbordet på min mors bodega i Faxe Ladeplads. Det var menneskene der, som lærte mig at gå og cykle. Det var her, at jeg fik en forståelse for, at fællesskaber er vigtige.

Oplev praktiserende læge Christina Svanholms enestående beretning om Nysted Lægehus, hvor de socialt udsatte patienter mødes med »faglig, fælles, håndholdt omsorg,« som hun udtrykker det.

Se hendes oplæg (21 minutter) her:

Hvis du afspiller videoen, accepterer du, at vores eksterne video-streamingtjeneste (YouTube) sætter cookies.


Christina Svanholm afsætter tyve minutter til hver patient, hvor kollegaer mange andre steder i landet bruger 10, måske 15 minutter. Honoraret per patient er det samme. Og aktiverer så mange fagligheder, som nødvendigt, for at sikre en præcis udredning og behandling.

»Det giver fagligt, personligt og menneskeligt mening at afsætte mere tid. Det giver også samfundsøkonomisk mening, for jeg henviser 25-77 pct. færre patienter end mine kolleger til behandling på sygehuset,« siger hun

Hun har en stor målsætning, nemlig at skabe lighed i sundhed ved at give mest til dem, der har mindst, og at gøre almen praksis til stedet, hvor det kan lade sig gøre.

Ved siden af klinikken arbejder hun sammen med lokalsamfundet og fonde om at etablere Nysted Sundheds- og Trivselshus, som efter britisk forbillede vil samle en lang række sundhedsfagligheder og bruge styrken i det lokale fællesskab til at udvikle sundheden og forebygge en lang række indlæggelser.

Christina Svanholm optrådte på LVS’ årsmøde, som under overskriften '#hverdagsrevolution – nu!' handlede om at få mere ud af de samme ressourcer. Se programmet HER.

OPLEV OGSÅ

Jakob Kjellberg: »Vi drukner lige så stille i vores egen succes« (Talk: 37 minutter)
Jakob Blåbjerg Espesen: »Vi havde en tendens til at scanne alle, der kom ind« (Talk: 12 minutter)
Karen Andersen-Ranberg: »Det ligner ikke det, vi læste om i lærebøgerne« (Talk: 14 minutter)
Anders Perner: Forskningsresultater på den halve tid til den halve pris (Talk: 34 minutter)