Klimatosserne kommer i førersædet i fremtiden - også på sundhedsområdet
LVS var i år repræsenteret på Folkemødet med formand Henrik Ullum og næstformand Susanne Axelsen. Vi deltog i en række debatter, der var koncentreret omkring lighed og prioritering, evidens, brug af sundhedsdata og genomisk medicin. Revolutionen omkring brugen af kunstig intelligens fyldte meget, men gennem mange debatter var i år en grøn tråd: udfordringen fra klimaforandringerne.
Stormy Weather - Det var nærmest symbolsk, at Folkemødet sluttede med, at himmel og hav stod i et. Klimaet kommer til at spille en hovedrolle i alle aspekter i de kommende år. Her er det Henrik Ullum under den afsluttende seance i kamp mod skybrud og kuling:
Det blev udtrykt klarest af forbundsformand Claus Jensen, Dansk Metal, i en debat om behovet for en 2030-plan for forskningen, arrangeret af Novo Nordisk Fonden. Han sagde, at signalet fra det nylige folketingsvalg og andre begivenheder meget tydeligt tilsagde, at klimaet er en dimension, der kommer til at spille ind i alle aspekter fra nu af. Det gælder også forskningen og udviklingen af sundhedsvæsenet, hvor vi må indstille os på, at alle nye initiativer vil blive udsat for en vurdering af, hvilke konsekvenser, det har for klimaet, eksempelvis antallet af flyvninger i forbindelse med et forskningsprojekt eller energiforbruget til genomanalyser. Det er det nye paradigmeskifte.
Men der blev også udtrykt en vis optimisme omkring et andet paradigmeskifte, nemlig at det offentlige Danmarks lange tornerosesøvn omkring investeringer i forskning er slut med det regeringsskifte, som er på vej. Det var i samme session, at Novo Nordisk Fonden fremlagde tal for, at de offentlige bevillinger til forskning over de sidste 10 år er faldet fra 0,85 procent af BNP til 0,74 procent, fordi politikerne har snydt på vægten og indregnet de stigende bevillinger fra fondene. Det er urent trav, var budskabet, fordi forpligtelsen i forhold til det såkaldte Barcelona-mål er, at det offentlige skal bruge en procent af BNP til forskning og bevillinger fra f.eks. fonde skal ovenpå.
Det var en fælles holdning fra Dansk Metal, Danske Universiteter og Novo Nordisk Fonden, at Danmark i det kommende tiår skal hæve sine investeringer i forskning til fire procent af BNP, hvis vi skal holde den nuværende position som førende forskernation over for de fremstormende lande i Øst og i Vest. Deraf skal det offentlige bidrage med 1,5 procent og det private med 2,5 procent. Det er et mål, som LVS helt kan tilslutte sig.