Lad os teste hverdagen og rydde op i sundhedsvæsenet

Bliver personalets tid brugt på det rigtige – det, der virkelig gør gavn for patienterne? Får vi nok for de penge, vi bruger på patientbehandlinger, hvad enten det handler om medicin eller medicoteknik? Uddanner vi læger og andet personale godt nok?

LVS har identificeret fire indsatsområder, som vi mener vil kunne bidrage til at forbedre patientbehandlingen og samtidig fordele ressourcerne mere retfærdigt. Og resultaterne vil komme relativt hurtigt.

 1.
#hverdagsrevolution: Vi har brug for en helt ny kultur, hvor vi konstant tester vores egen indsats

• Vi skal indføre en ny testkultur og konstant stille spørgsmålene: Gør vi gavn for patienterne? Hvordan begrænser vi spild af tid og ressourcer?
• Forandringen skal komme fra de sundhedsprofessionelle – der er ikke tid til at vente på politiske initiativer.
• Vi skal blive langt bedre til at omsætte data til sundhed.
• Vi har et stort behov for nationale, valide, tidstro data – NU.

Vi har et produktivt sundhedsvæsen, men er det også effektivt?

Får patienterne reelt den bedste behandling baseret på tilstrækkelig evidens, og er det muligt for sundhedsvæsenets medarbejdere at stille spørgsmål til og derefter teste kvaliteten af deres arbejde løbende?

LVS mener desværre, at vi må svare nej til begge spørgsmål. Derfor er der brug for en hverdagsrevolution i sundhedsvæsenet.

Der er et kæmpestort behov for, at vi bliver meget bedre til at bruge sundhedsdata til at forbedre patientbehandlingen.

Forandring sker ikke af sig selv, og der er heller ikke sket tilstrækkeligt fra centralt hold for at omsætte data til sundhed.

Ingen kommer og beder os om at ændre noget. Derfor må blandt andre læger selv tage fat.

Det handler om både data genereret af sundhedsvæsenet og om PRO-data, og det handler om data til både forskning og kvalitetsarbejde – en skelnen, der ofte i virkelighedens verden er svær at få øje på.

Som sundhedsprofessionelle skal vi insistere på, at nationale, valide, tidstro data bliver en realitet i hele sundhedsvæsenet.

Vi skal begynde at måle os selv på, om vi forbedrer diagnostik og behandling. Om vi skaber bedre retningslinjer og involverer patienterne, og om vi udfører nok kliniske forsøg. Gør vi tilstrækkelig gavn for patienterne? Bidrager vi til at bruge sundhedsvæsenets ressourcer på den bedste måde, eller bidrager vi mere til spild og unødvendige behandlinger?

Vi skal udvikle og udføre mangle flere kliniske test og revidere vores praksis ved behov.

Det handler om at etablere bottom-up, transparent test-kultur i sundhedsvæsenet, og det handler om at begrænse det spild af tid og ressourcer, der finder sted i dag.

Som læger kan vi gøre en kæmpe stor forskel for patienterne, hvis vi sætter vores faglighed ind på denne hverdagsrevolution.

2.
#testhverdagen: Platformsforsøg er en hurtigere og billigere vej til et bedre sundhedsvæsen

• Det er hverken dyrt eller tidskrævende at teste den nuværende indsats – såkaldte platformsforsøg viste deres værd under corona og bør anvendes overalt. 
• Test af hverdagen vil hjælpe store patientgrupper og mindske uligheden i sundhed
• Patienterne skal involveres fra start til slut - den patientoplevede værdi er en væsentlig parameter for succes, og patienterne vil kunne bidrage med gode forslag til, hvad vi skal teste, som fagfolk måske ikke er opmærksomme på. 
• Regionerne bør indføre faste budgetter til forskning i alle afdelinger.
• Nye behandlinger skal også testes efter, de er taget i brug, og fjernes hurtigt, hvis de ikke gør gavn.

#testhverdagen hænger nøje sammen med #hverdagsrevolutionen.

Det handler om, at vi har modet til at spørge os selv og kollegerne: Hvordan ved vi egentlig, at det vi gør, virker?

Vi har brug for meget mere fokus på den patientnære forskning. Den forskning, der f.eks. udfordrer, om vi giver for meget kemoterapi eller antibiotika. Om én operationstype er bedre end en anden og hvilke patienter, der ikke skal opereres. Eller om én rehabiliteringsform er bedre end en anden. Vi skal også identificere de områder, der alt for sjældent får midler til forskning og på den måde bidrage til at nedbringe uligheden i sundhed.

Vi skal simpelthen teste de behandlinger, sundhedsvæsenet allerede har på hylderne, men hvis effektivitet eller eventuelle skadevirkninger, vi ikke har tilstrækkelig viden om. Vi skal – igen – have en test-kultur, som gør, at det er helt naturligt at stille de (selv)kritiske spørgsmål.

Det kræver, at regionerne indfører faste budgetter til patientnær forskning, sådan at klinikerne ikke længere skal hoppe fra tue til tue og bruge alt for meget tid på at skaffe finansiering – hvilket jævnligt ikke lykkes.

Den patientnære forskning er en billige investering med mulighed for store gevinster.  

LVS mener, at en massiv satsning på den patientnære forskning i kombination med en nationale datamodel og en test-kultur er vigtige elementer i løsningen af sundhedsvæsenets problemer. 

Færre medarbejdere skal bruge tiden på ineffektive eller unødvendige behandlinger, og flere patienter skal kunne tilbydes behandlinger, der er testet tilstrækkeligt.

Det gælder også nye behandlinger – nyt er ikke altid bedre. Sommetider er det bare nyt. Derfor mener LVS, at vi i langt højere grad skal real life-teste nyt. Vi skal indsamle data og evaluere. Virker produktet ikke godt nok, skal det kunne afskaffes igen. Vi kan ikke være andet bekendt.

Et stærkt middel til at teste hverdagen er såkaldte platformsforsøg, som hurtigere og billigere end traditionelle forsøg skaffer ny viden. Det var denne metode, som bidrog til en hurtig effektivisering af indsatsen mod covid-19.
Platformsforsøg er en blivende infrastruktur og fokuserer på en sygdom, et speciale eller et klinisk miljø, f.eks. almen praksis eller intensivafdelinger. Oftest vil flere behandlinger blive testet samtidig og dermed genbruges protokoller, godkendelser, kontrakter, databehandleraftaler, undervisning, IT-løsninger og datafangst og -overvågning.

Læs mere om platformsforsøg her.
 

3.
Vi skal skabe plads til at udvikle og vedligeholde de kliniske retningslinjer

• Mere tid og flere penge til at udvikle de kliniske retningslinjer
• Hospitaler og almen praksis skal bidrage til at sikre kvaliteten i kommunerne

Kliniske retningslinjer er hjerteblod for LVS’ medlemmer.

Den bedst mulige kvalitet i patientbehandlingen er omdrejningspunktet for lægegerningen – hvad enten det handler om opstart af behandling, mere behandling, anden behandling eller ophør af behandling.

De kliniske retningslinjer skal ideelt set beskrive den bedste viden om behandlingen af et givet sygdomsområde. Det er et stort arbejde, der kræver litteratursøgning, systematisk evaluering, møder med kolleger, omsætning af viden til brugbare anbefalinger og organisering af arbejdet for at lave en ny retningslinje. Opdatering af en gældende retningslinje er også tidskrævende, og lige så vigtig som den originale retningslinje.

Det stigende arbejdspres i sundhedsvæsenet har gjort det stadigt sværere for læger at finde tiden – og nu oftest deres egen fritid – til at udføre dette arbejde.

Det er med andre ord ikke længere muligt at satse alene på con amore-arbejde, når standarden for patientbehandlingen i det danske sundhedsvæsen skal beskrives.

LVS’ medlemmer har derfor meget tydeligt tilkendegivet, at der er brug for hjælp. De er stadigt dybt engagerede i arbejdet – men de kan ikke gøre det alene længere.

LVS peger derfor på behovet for sekretariatsbistand til de lægevidenskabelige selskaber. Der er bl.a. brug for bistand til litteratursøgninger, til mødeindkaldelser og koordinering og til det nødvendige skrivearbejde. Så skal selskaberne nok levere den lægefaglige ekspertise, der skal til for at sikre patienterne den rigtige behandling.

Uanset hvilken løsning, der måtte findes, er det alfa og omega, at den lægefaglige integritet i de kliniske retningslinjerne bevares – der må aldrig være tvivl om, at indholdet er lægefagligt defineret.

For LVS er der ingen tvivl om, at der også er behov for retningslinjer for den del af patientbehandlingen, der finder sted i det kommunale sundhedsvæsen.

Der er naturligvis behov for at tilpasse retningslinjerne, sådan at de passer til brugerne og situationen, men der skal være en faglig rød tråd hele vejen igennem patientens forløb, uanset om patienten møder en hospitalslæge, egen læge eller en SOSU-assistent i sin kommune.

LVS mener, at det er en lægeopgave at bidrage til kvaliteten i det kommunale sundhedsvæsen, som får flere og flere opgaver – det er de samme patienter, det handler om. Læger kan med stor fordel stille deres viden om retningslinjer til rådighed for arbejdet med kommunernes retningslinjer – og det vil have den gavnlige sideeffekt, at vi lærer hinanden bedre at kende på tværs af sektorerne til gavn for vores fælles patienter.

4. 
Konstant uddannelse af læger skal have en høj prioritet

• Den løbende uddannelse af læger er truet af sundhedsvæsenets trængsler – det skal vi gøre op med
• Uddannelse skal være en del af hverdagen, ikke et forstyrrende element
• Afgørende at holde fast i uddannelse, når opgaver flyttes til nærhospitaler, almen og speciallægepraksis og kommuner

Patienterne har brug for dygtige læger.

Investering i uddannelse af nutidens og fremtidens læger er en investering i kvaliteten af patientbehandlingen.

Derfor er kvalitet i uddannelse en kernesag for LVS.

Det er desværre blevet sværere og sværere at få plads til uddannelsen af de yngste læger, men også af de erfarne.

 Produktivitetskrav og manglen på personale er nu en reel trussel for kvaliteten af uddannelsen i hverdagens kliniske arbejde. Aflyste operationer betyder ventetid for patienterne, men de betyder også, at den kirurgiske uddannelse kommer på pause.

Mindre kapacitet i sundhedsvæsenet betyder altså også mindre uddannelse til lægerne. Det er meget bekymrende for kvaliteten i patientbehandlingen i fremtidens sundhedsvæsen.

Den patientnære forskning skal opprioriteres i den kliniske hverdag – og det skal uddannelse også. Vi kan ikke blive ved med at nedprioritere uddannelse med henvisning til produktiviteten, hvis vi ønsker at værne om kvaliteten af patientbehandlingen.

LVS’ medlemmer ved en masse om, hvordan vi uddanner godt og effektivt. Skal den viden gøre gavn, kræver det, at uddannelse (ligesom forskning – og forskning i uddannelse) i langt højere grad bliver integrerede elementer i hverdagen – ikke forstyrrende elementer i driften. Uddannelse skal være en værdsat del af driften af sundhedsvæsenet – ikke en luksus, man kan prioritere, hvis der er tid.

Det gælder i øvrigt for alle sundhedsprofessioner. Megen uddannelse finder sted tæt på patienterne og i samarbejde på tværs af faggrupperne.

Vi skal især holde fast i uddannelse, når vi opretter nærhospitaler, flytter flere opgaver ud i almen praksis, speciallægepraksis og kommuner, og når vi digitaliserer kontakten med patienten mv.

Som det gælder for #hverdagsrevolution, #testhverdagen og høje standarder for behandling, sker dette ikke af sig selv.

Som organisation vil LVS insistere på vigtigheden af uddannelse i forhold til kvaliteten af patientbehandlingen.

Platformsforsøg – en genvej til en sikker kvalitet