Nyhed

LVS: Indfør digitaliseringsministerium og dataombudsmand

Patienterne mangler sammenhæng og sundhedsvæsenet mangler hænder. Det er derfor vigtigt at udnytte digitaliseringens muligheder for at hjælpe på begge dele. Lægevidenskabelige Selskaber foreslår, at der indføres et digitaliseringsministerium til at forankre den digitale dagsorden stærkere i samfundet, og en dataombudsmand til at sikre danskernes tillid til brugen af data.

Efter at have været vært ved fire konferencer om den digitale revolution i sundhedsvæsenet sender Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, nu en række anbefalinger til sundhedsminister Magnus Heunicke (S). 

Anbefalinger opsummerer gode tanker og ideer fra en meget lang række oplægsholdere fra sundhedsområdet, erhvervslivet, uddannelsessektoren, etiske organisationer, patientorganisationer, regioner, styrelser og Folketingets Sundhedsudvalg. LVS håber, at regeringen vil bruge disse tanker, når der skal tages fat på at omsætte indstillingerne fra digitaliseringspartnerskabet til konkret politik.

Dataombudsmand skal sikre danskernes tillid

Der er behov for en særlig indsats for at bevare den brede tillid i befolkningen til nytten af at indføre nye teknologier, herunder at anvende sundhedsdata til udviklingen af nye behandlinger.

Det kan i denne forbindelse overvejes, om der er behov for etablering af et uafhængigt organ, der kan overvåge indsamling og brugen af data, eventuelt i form af en dataombudsmand, som kan supplere det eksisterende Dataetisk Råd.

Nyt ministerium skal inddrage borgerne

Der skal ske en stærkere forankring af den digitale dagsorden i det danske samfund. Dels i form af en øget borgerinddragelse i digitaliseringen og brugen af data som et fælles gode og en øget informationsindsats over en bred kam. Dels ved en administrativ og politisk opprioritering, eventuelt ved etableringen af et digitaliseringsministerium.

Vi skal have et sprog om digitalisering, som alle kan tale

Der skal være særlig opmærksomhed omkring, at den digitale sundhedsrevolution ikke fører til øget ulighed i sundhed. Der bør i den forbindelse gøres en særlig indsats for at udvikle et sprog, der gør det muligt at forklare digitale metoder og behandlinger til patienter og pårørende og klæde behandlerne på til at være formidlere og partnere for deres patienter.

Indfør kun nye teknologier, hvor vi er helt sikre på effekten

Det skal være en integreret del af kulturen i såvel administration som i klinikken, at der kun indføres nye metoder, teknologier og behandlinger, hvis det er helt åbenbart, at det kommer patienten til gode. Prestigeprojekter og teknik for teknikkens skyld tjener kun til at vække en slumrende skepsis overfor alt nyt.

Indfør ensartede systemer og platforme på tværs

Digitaliseringen bør være en del af processen hen imod et mere sammenhængende sundhedsvæsen. De centrale myndigheder bør i denne forbindelse sørge for, at der indføres mere ensartede systemer og teknologier på tværs af sektorer, specialer og afdelinger.

Kontrollér at nye teknikker giver forbedringer

Der bør bruges flere ressourcer på at sikre evidensen i de nye datadrevne behandlinger. Markedet for såkaldt digital sundhed ventes inden for et par år at have en værdi på størrelse med Danmarks nationalprodukt. Der er meget store kapitalinteresser bag, og over for det har Danmark kun etableret et meget lille kontrolapparat.

Møderækken Digital Sundhed havde tre optaktsmøder i september 2020: Det kortlagte menneske, Hype eller håb? og Den digitale kløft. Møderne behandlede de etiske, de teknologiske og de uddannelsesmæssige udfordringer i den digitale revolution. 

Den afsluttende konference på Christiansborg i oktober 2021, ‘Sidste udkald til fremtiden’, behandlede Danmarks konkurrencesituation og udfordringen i forhold til patientbehandlingen og evidensen i de nye datadrevne behandlinger. 

Anbefalingerne i ovenstående står ikke for enkeltpersoner eller organisationer, men er nogle af konklusionerne fra de fire konferencer. Konferencerne var sponsoreret af Novo Nordisk Fonden.

Indlægsholdere på Digital Sundhed 2020 -21: 


Magnus Heunicke, sundhedsminister

Jane Heitmann, formand, Folketingets Sundhedsudvalg

Stephanie Lose, formand, Danske Regioner

Susanne Axelsen, formand, Lægevidenskabelige Selskaber

Henrik Ullum, adm. dir., Statens Serum Institut

Sisse Fisker, direktør, SMILfonden

Niels Kroman, cheflæge, Kræftens Bekæmpelse

Lisbeth Knudsen, strategidirektør, Mandag Morgen

Rikke Hougaard Zeberg, direktør, DI Digital

Jörn Christiansson, projektleder, CAPE-projektet

Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær, OECD

Anne Kaltoft, direktør, Hjerteforeningen

Maria Damborg Hald, direktør offentlig sektor, Microsoft Danmark

Michel Nemery, ledende overlæge, Herlev Hospital

André Rogaczewski, adm. direktør, Netcompany

Thomas Moeslund, professor, Aalborg Universitet

Bjarne Dahler-Eriksen, lægefaglig direktør, Odense Universitets Hospital

Rasmus Horn Langhoff, sundhedsordfører, Socialdemokratiet

Morten Freil, direktør, Danske Patienter

Stinus Lindgreen, sundhedsordfører, Radikale Venstre

Martin Geertsen, sundhedsordfører, Venstre

Jakob Bjerg Larsen, politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion, Lif

Anders Beich, alm. praktiserende læge, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin

Mette Bryde Lind, direktør, Gigtforeningen

Mikkel Flyverbom, prof. med særlige opgaver, leder af forskningsplatformen Digital Transformation, CBS

Ismail Gögenur, professor, dr. med., Sjællands Universitetshospital, Køge

David Budtz Pedersen, professor med særlige opgaver, Institut for Kommunikation og Psykologi, AAU

Troels Bierman Mortensen, adm. direktør, Welfare Tech, National klynge for life science og velfærdsteknologi

Peter Hesseldahl, journalist, digital redaktør, Mandag Morgen

Thomas Senderovitz, direktør Lægemiddelstyrelsen, medlem af Dataetisk Råd

Anne-Marie Gerdes, klinikchef, professor, Rigshospitalets Klinisk Genetiske Klinik, formand for Det etiske Råd

Jens Lundgren, professor, Infektionsmedicinsk Klinik, Rigshospitalet

Christina Boutrup, kinaekspert, journalist og forfatter

Anders Perner, professor, dr. med., Intensiv Terapiklinik, Rigshospitalet

Jens Hillingsø, klinikchef Ph.d., Abdominalcentret, Rigshospitalet

Janus Laust Thomsen, Aalborg Universitet

Carl Brandt, Medical Director, Liva Healthcare

Helene Westring Hvidman, læge, Amager Hvidovre Hospital

Mads Jarner, adm. direktør, Radiobotics

Gitte Kjeldsen, projektleder, Tværspor, Region Midt

Nikolaj Stenvang Hansen, Enversion A/S

Dan Eik Høfsten, kardiolog, Rigshospitalet

Morten Engell-Nørregård, Alexandra Instituttet

Bente Vigh Malling, læge, lektor, Aarhus Universitet

Andreas Pihl, læge, forfatter, Medical Advisor, Omhu, Leo Ventures

Bent Petersen, lektor, GLOBE Institute, KU Sund

Dorthe Boe Danbjørg, næstformand, Dansk Sygeplejeråd

Thor Hvidbak, Senior Manager, Deloitte Danmark

Jens Winther Jensen, direktør, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, RKKP

Jakob Eyvind Bardram, professor, Institut for Sundhedsteknologi, DTU, leder CACHET

Søren Brunak, forskningsdirektør, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, KU

Klaus Lunding, formand, Danske Patienter

Mette Maria Skjøth, projektleder Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, Odense Universitets Hospital

Mette Lindstrøm, centerchef, Danske Regioner