Nyhed

LVS i medierne: Derfor skal vi fortsætte med sprit og sæbe

ALTINGET: Efter covid-19-pandemien skal vi fortsætte med at spritte af og vaske hænder ofte for at forebygge bl.a. infektionssygdomme. Sådan skriver en række personer, som tilsammen udgør ‘Regionernes ekspertpanel’. En af skribenterne er professor Carsten Obel, medlem af bestyrelsen i Lægevidenskabelige Selskaber, LVS.

Carsten Obel er professor i almen medicin og mental børnesundhed ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet og bestyrelsesmedlem i LVS. – Foto: Kåre Viemose

Panelet slår på, at vi i det seneste halvandet år har erfaret, at fælles klare mål og en fælles indsats kan flytte bjerge. »Corona har vist, at en sundhedskrise rammer hele samfundet. Alle har taget et ansvar for, at vi kunne komme igennem den alvorlige sundhedskrise.«

Indlægget kommer rundt om styrken ved et stærkt civilsamfund, om kvaliteter og farer ved digital kontakt frem for fysisk fremmøde, og adresserer en bekymring for øget ulighed under covid-19-pandemien og efterlyser data på området.

Altinget: Corona-erfaringer skal få skovlen under forebyggelige sygdomme