Nyhed

LVS i medierne: Den svære beslutning om vaccination af børn mod covid-19

BERLINGSKE: Bør vi vaccinere vores børn mod covid-19? Et af tidens store temaer er også er svært tema – og emnet belyses godt og grundigt i en klumme i Berlingske forfattet af læge Ida Donkin, som er medlem af bestyrelsen i LVS, i samarbejde med to af de mest markante ‘corona-generaler’, overlægerne og professorerne Jens Lundgren, Rigshospitalet, og Lars Østergaard, Aarhus Universitetshospital. 

Ida Donkin har en fast klumme i Berlingske Tidende sammen med Jens Lundgren og Lars Østergaard. – Foto: Kåre Viemose

Klummen slutter således:

»Det bliver som altid en afvejning af de risici, der er ved at vaccinere, sat op mod risikoen ved at lade være. Vi afventer fortsat data, før vurderingen kan foretages. Men mere og mere tyder desværre på, at deltavarianten også blandt børnene er en trussel af helt anden kaliber end den version af coronavirus, vi stod overfor forrige år.«

Berlingske: Covid-19-eksperter: Derfor skal vi ikke lade corona løbe løbsk blandt vores børn og unge