Sundhedsplatformen tager tid fra patienterne

Forespørgslen er ét led i LVS’ generelle interesse for IT-systemer i sundhedsvæsnet og for den bedst mulige håndtering af vores alle sammens sundhedsdata generelt. IT-systemer har stor betydning for, om læger har mulighed for at levere den lægefaglige kerneydelse: grundig patienthistorie (anamnese), undersøgelse, diagnostik, behandling og information til patienten samt opfølgning på effekter og bivirkninger ved behandlingen mv. på det bedst mulige niveau.

Sundhedsdata er desuden også den allerbedste mulighed, vi har for at lære af alle de kontakter, der er mellem borgere og sundhedsvæsen. Denne læring sker i høj grad via de kliniske kvalitetsdatabaser, og derfor er det utrolig vigtigt, at patienternes data registreres korrekt, og at data effektivt kan gå fra patientjournaler til de kliniske kvalitetsdatabaser. Det er på den måde, at vi kan blive klogere på, om det vi gør i sundhedsvæsnet, er godt nok. 

Der er modtaget besvarelser af spørgsmålene fra 24 af de specialebærende selskaber samt 7 øvrige kommentarer. I alt har 31 af 38 selskaber svaret på LVS’ forespørgsel. 

Hovedkonklusionerne fra LVS’ forespørgsel er
•SP har medført en flytning af opgaver fra sekretærer til læger i forhold til administrativt arbejde. Læger bruger nu masser af tid på at skrive, klikke osv. Lægerne siger selv, at det er de ikke nær så gode til som sekretærerne, som er professionelle administratorer, og at der derfor går kostbar tid og fokus fra patienterne. Sundhedsplatformens opbygning gør, at LVS’ medlemmer ikke forventer, at lige dette vil ændre sig over tid. 
•SP har betydelige mangler i forhold til integration med bl.a. de kliniske kvalitetsdatabaser, og det er et alvorligt problem, fordi det vil vanskeliggøre vores muligheder for at følge op på kvaliteten af patientbehandlingen. Integrationen med det Fælles Medicin Kort (FMK) beskrives af mange selskaber som svært problematisk. 
•SP beskrives som meget tungt og ikke intuitivt at arbejde med. Dette betyder, at simple procedurer kræver mange computerklik og dermed meget tid. 
•SP er en forbedring på den måde, at alle data om patienten er samlet ét sted, uanset hvilket sygehus eller hvilken afdeling, patienten har været på, og data er tidstro. 
•SP roses også for at være stabilt og for at være en single log in-løsning i modsætning til tidligere. 

LVS har her samlet nogle eksempler på medlemmernes kommentarer – både ros og ris: 

Eksempler på positive kommentarer

Samling af data
•Data er samlet ét sted. 
•Man kan bedre se data fra tidligere indlæggelser og andre sygehuse mv.  
•Man kan fx se, hvilke aftaler der er lavet med patienten andre steder.  
•Data er tidstro.  
•Ingen forsinkede patientnotater, fordi notaterne bliver skrevet med det samme eller umiddelbart efter, lægen har set patienten. 

Funktionalitet
  •SP er et stabilt system, som sjældent går ned. 
•Ét log-in er tidsbesparende.  
•Det er nemmere at vise patienten data (fx røntgenbilleder) under samtalen. 
•Der kan skrives direkte til patienterne via E-Boks. 
•Der er sket forbedringer bl.a. efter brugerne har fået mulighed for at få indflydelse på funktionaliteterne i systemet.  
•En fremtidig vellykket integration af alle parakliniske systemer (fx laboratoriesvar og beskrivelser af billeddiagnostiske undersøgelser) vil være en stor fordel for overblikket. 

Tilvænning 
Der finder en læring sted, som med tiden gør det nemmere at bruge SP. Alle nye systemer kræver tilvænning.

Negative kommentarer
Beregnet til en anden type sundhedsvæsen
SP er generelt tungt og ikke tilpasset det danske sundhedsvæsen men derimod indrettet til et system med behov for at kunne udspecificere detaljerede ydelser med henblik på at udskrive en regning. Det betyder mange klik for at nå frem til det væsentlige, og ”hard stops” gør det umuligt at gå videre, før der er klikket. 

Mindre tid til lægefaglige kerneopgaver
Der er sket en opgaveglidning fra bl.a. sekretærer til læger. Læger bruger nu tid og ressourcer på at lave meget af det arbejde, sekretærer tidligere lavede og var eksperter i. Det tager tid væk fra det lægelige arbejde både i forhold til den direkte patientbehandling og i forhold til andet klinisk arbejde (undervisning, faglig opdatering, vidensdeling mv.)

Man når færre patienter pga. administrativt tidsforbrug, og det giver mere ventetid for patienterne inden for nogle specialer, ikke mindst i ambulatorierne.

Det er svært at nå at dokumentere alting, mens man sidder overfor patienten. Det giver risiko for dårligere patientkontakt.

Data-integration
•Der er problemer med at indrapportere til Landspatientregistret. 
•Der er problemer med at trække data ud til kliniske kvalitetsdatabaser. Der bruges derfor tid på dobbeltregistrering. 
•Datakvaliteten kan blive så dårlig, at data ikke kan bruges i forskning.

Funktionalitet
•Der er problemer med integration til parakliniske funktioner (fx laboratorie- og billeddiagnostiske funktioner). 
•Der er så store forskelle i skærmbilleder alt efter situationen (fx indlæggelse vs. ambulante besøg), og det forvirrer og giver dårligere overblik. 
•Der er problemer med kommunikation til FMK. Det giver risiko for fejl i medicineringen og for vanskeligere kommunikation med fx hjemmeplejen.

Kontakt
Formand Henrik Ullum, tlf. 40 17 98 32