|
I tal betyder det, at de nuværende gebyrer på 7.500 kroner for en godkendelse af et klinisk forsøg skal hæves til mellem 23.000 op til 57.000 kroner, altså mere end en tre til otte dobling. Det er næppe det helt store problem, hvis forskeren har en stor organisation eller virksomhed i ryggen, men for den lille ildsjæl, der sidder ude i det offentlige, er der kun et sted at tage pengene fra, og det er fra de forskningsbudgetter, der allerede er sært visne i toppen efter, at den store offentlige grønthøster har kørt over dem i flere omgange de seneste år. Det bliver i sidste ende patienten, der kommer til at lide, når forskeren lider og ikke kan gennemføre sin forskning. Set i et større perspektiv er det også synd for landet, fordi forskning skaber både vækst og arbejdspladser. Det hænger slet ikke sammen med det udspil til en styrkelse af dansk Life Science, som kom fra regeringen for nylig.
Forskning i almindelighed og sundhedsforskningen i særdeleshed er en dansk styrkeposition og i den grad noget af det, vi skal leve af i fremtiden. I stærk konkurrence med andre lande i Østen og i Vesten, og her er det en særlig pointe, at vores nærmeste nabolande Norge, Sverige og Tyskland har lave gebyrer for forskning. Derfor er det en dum idé at hæve de danske gebyrer. At gebyrstigningerne ikke kan undgås står åbenbart ikke til diskussion af principielle grunde. Men skadevirkningerne kan afbødes ved at flytte rundt på kasserne og finde 10 -13 millioner kroner på finansloven og returnere dem for at holde gebyrerne i ro. Det vil være et meget lille skridt for regeringen, men en stor hjælp for den danske forskning. Vi i de Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, der repræsenterer de forskende læger kan kun bakke helhjertet op om et sådant forslag. Argumenterne er bøjet i neon i ovenstående. Henrik Ullum er formand for LVS, Lægevidenskabelige Selskaber
|
