»Vi har for lidt viden og for meget 'plejer'. For meget vanetænkning«

Med dette afsæt beskrev LVS' formand, overlæge Susanne Axelsen, som også er leder af Vælg Klogt, i dag hvad der skal til for at gøre sundhedssektoren mere robust. 

Hun var keynote speaker på et seminar i Oslo arrangeret af bl.a. den danske ambassade og med åbningstale af H.K.H. Kronprinsesse Mary.

Susanne Axelsen slog i sin tale til lyd for et opgør med sundhedssektorens vaner og opfordrede til at mobilsere det nødvendige mod til at rydde op og til at teste hverdagens undersøgelser og behandlinger.

Her er hendes tale:

»Jeg har glædet mig meget til at komme og tale med jer om robusthed og om, hvordan Vælg Klogt på dansk – eller Gjør Kloke Valg, på norsk – kan bidrage til at passe på det sundhedsvæsen, som vi alle er så engagerede i. 

En særlig tak til Hendes Kongelige Højhed, Kronprinsesse Mary for at åbne dette seminar. Det betyder meget, at der er bevågenhed på det, der sker i vores samfund og i vores sundhedsvæsner, fra kongehuset. 

Jeg er særligt glad for, at vi kan mødes på tværs af to nordiske lande i dag. Vi har så mange ting til fælles både i form af grundlæggende værdier og i form af aktuelle problemstillinger. Det er efter min mening en obligatorisk opgave at lære af hinanden og inspirere hinanden. Vi kan. Og vi skal. Og med hensyn til Vælg Klogt, som jeg vil kalde det i min tale i dag, men som også omfatter vores norske søsterorganisation……..kan jeg stolt meddele, at vi allerede er godt i gang.

Det her er fremtiden (foto i præsentation, red.). Det er mine 2 senest ankomne børnebørn. De bliver formentlig 100 år. De er fremtidens patienter. Det er også jeres pårørende, det er jer, det er os alle sammen, der har eller får brug for vores sundhedsvæsner.

Titlen på dette seminar siger det hele: vores sundhedsvæsen vakler! 

Vi ved alle sammen hvorfor, og årsagerne er i de samme i vores to lande: 

• Vi lever længere – men fortsat med en stor sygdomsbelastning
• Flere har mere end én sygdom
• Vi ser desværre stigende ulighed i sundhed – tænk, at det er tilfældet i vores rige samfund
• Sundhedsvæsnet har store rekrutteringsproblemer – det er ikke længere så attraktivt at arbejde i sundhedsvæsnet – og vi forstår jo godt hvorfor – det er presset

Jeg vil tilføje to faktorer mere: 

• Vi ved alt for tit ikke, om det, vi gør i dag, faktisk virker, som det skal.

Der er for lidt opmærksomhed på at være kritiske over for de behandlinger, vi allerede har i sundhedsvæsnet. 

Vi må konstatere, at vi har for lidt viden og for meget ”plejer”. For meget vanetænkning. 

Som formand for de lægevidenskabelige selskaber i Danmark opfordrer jeg til, at vores sundhedsvæsner i langt højere grad end i dag implementerer en test-kultur. 

I Lægevidenskabelige Selskaber bruger vi hashtagget #testhverdagen. 

Dette hashtag står for den grundlæggende holdning, at vi som sundhedspersoner – læger, sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter, ja kort sagt alle der beskæftiger sig med vores sundhed – må gå forrest i en kamp for at sikre faste økonomiske ressourcer til den forskning, der er tæt på patienterne i hverdagens kliniske arbejde. Robusthed i sundhedsvæsnet hviler i stor grad på gode og kloge prioriteringer. Vi skal undgå sundhedsydelser med lav værdi.

Som sundhedspersoner har vi evnerne til det – og vi har derfor også forpligtelsen. 

Vi kan forske. Vi kan teste. Vi skal insistere på at få meget bedre muligheder for begge dele. Vi skal gå forrest i kampen for mere viden. Det er os, der formulerer anbefalingerne for den bedste behandling, men bestemt også for at undgå den unødvendige behandling. Det er vores forpligtelse over for patienterne og over for sundhedsvæsnet. 

Hvis vi ikke insisterer, fortsætter alt, som det plejer. Og vores sundhedsvæsen kan ikke tåle status quo. Fundamentet vakler under os. 

Eksempler på det, jeg taler om, er fx at teste allerede kendte metoder med nye. Og selvfølgelig gøre det evidensbaseret. Her kan jeg nævne et af de områder, Vælg Klogt i DK har arbejdet med. Anbefalingen hedder ”Undgå anæstesitilsyn ved fysisk fremmøde før lavrisiko-operationer, når det ikke er nødvendigt". 

Vi spurgte patienter og læger under Coronaen: Hvad vil I gerne tage med videre fra en tid, hvor meget kunne lade sig gøre. Hvad vil I nødig have vender tilbage til sådan, som det var før epidemien?

Der var mange gode forslag. Et af dem var brug af digitale medier. Anæstesitilsyn var på mange hospitaler i DK med fysisk fremmøde før Coronaen. Det kunne betyde flere timers ekstra ophold på hospitalet for pt. Og ofte tog samtalen kun et par minutter. Nogle gange skulle pt. sågar ind til anæstesitilsyn en anden dag, end de havde været til forundersøgelse. Vi testede mulighederne for video-, telefon- eller papir tilsyn. Det var muligt under Coronaen og det blev det ved at være. En anbefaling der blev til i et samarbejde mellem ptt og læger.

Desværre er det sådan, at den type forskning ikke har prestige. Det er en stor fejl. Den patientnære forskning er ikke dyr – slet ikke i sammenligning med de store forskningsprojekter, hvor der udvikles nyt, f.eks. ny medicin. 

Vi får meget for få penge. Men for at det kan lykkes, kræver det, at vi ser i øjnene, at evidensen for det, vi går og gør hver dag i sundhedsvæsnet, ikke er godt nok. Og det kræver politisk villighed til at afsætte tid og penge til det på hospitalernes budgetter. 

Hashtagget #testhverdagen er tæt forbundet til Vælg Klogt, som jeg kommer til om et øjeblik. 

Inden da, vil jeg nævne en anden faktor, der udfordrer vores sundhedsvæsner markant:
 

• Glæden ved nyt! 

Vi køber og køber og køber nyt til sundhedsvæsnet. 

Vi elsker nyt!

Som medlem af det danske Life Science Råd ved jeg, at fokus også her desværre ganske ensidigt er på at købe mere til et allerede økonomisk presset sundhedsvæsen. 

Betyder det, at Lægevidenskabelige Selskaber er negativt indstillet over for life science industrien?

Nej. Det gør det ikke. Vi kan naturligvis ikke undvære den udvikling der sker i industrien – og vi kan ikke undvære det daglige offentlig-private samarbejde. 

Vores skepsis handler om de blinde vinkler, vi som samfund og som sundhedsvæsen desværre har, når vi står over for alle de nye, spændende produkter.

Vi har i dag et mantra, som hedder ”nyt må være bedre!” 

Vi glemmer en grundlæggende forpligtelse, som jeg synes, vi har: nemlig at teste alt det nye, inden vi binder sundhedsvæsnets ressourcer til at indføre produkterne permanent. 

Vi skal som sundhedspersoner insistere på, at nyt indføres protokolleret. Kontrolleret. 

Vi har forskerne til det. Vi har kvalifikationerne til det hos vores dygtige sundhedspersonale. Og vi har igen forpligtelsen. 

Ja. Jeg mener, at det bør være obligatorisk for os, at vi ikke indfører nyt uden samtidig at indsamle data og evaluere: lever produktet op til forventningerne? Hvis ja, så er det dejligt for patienterne og for os som sundhedspersoner. Hvis nej, så må vores veje skilles igen og vi skal have mulighed for at komme af med produktet igen hurtigt. 

Det handler om patienternes sikkerhed. Og det handler om at tage vare på sundhedsvæsnets ressourcer. Økonomi på den ene side, men også personale, der skal kunne følge med og gives vilkår for at levere høj kvalitet i behandling og pleje. Slet og ret. 

Min del-konklusion er: 

• Det gamle er ikke altid godt nok. Og vi ved ikke, hvad vi skal beholde, og hvad vi skal sige farvel til. 

Og

• Nyt er ikke altid bedre. 

Sommetider er det bare dyrt. 

Og vi køber ind med bind for øjnene.

Disse del-konklusioner fører naturligt til Vælg Klogt, som I kender her i Norge som Gjør Kloke Valg.

Som leder af den danske Vælg Klogt-organisation har det været en stor glæde for mig at samarbejde med vores norske søster-organisation. Det internationale samarbejde er vigtigt – men det nordiske samarbejde har en særlig værdi, fordi vi ligner hinanden så meget. 

Danmark og Norge er to af de rigeste samfund i verden med to af de bedst fungerende sundhedsvæsner – trods alt det, vi med rette kan kritisere. 

På trods af vores rigdom, taler vi i dag om robusthed. Eller mangel på robusthed. 

Hvad betyder det egentlig at være robust? Det betyder, at man har ressourcerne til at stå imod, når store problemer melder sig. At man kan klare sig på trods af ekstraordinære krav. At det ikke er så sandsynligt, at man kollapser på trods af den store vægt, man må bære. 

Vi har i dag en bred konsensus om, at vi ikke længere kan være så sikre på, at sundhedsvæsnet ikke kollapser under os. Vægten er ved at være for stor. 

Jeg er personligt glad for, at vi nu kan tale åbent om dette. Ellers kan vi ikke tale om mulige løsninger. 

Jeg ser ikke Vælg Klogt som en mirakel-kur imod de sygdomme, der plager sundhedsvæsnet. Det er sjældent nok med én pille. 

Men Vælg Klogt gør det muligt at aflaste sundhedsvæsnet. At fjerne noget af den tunge vægt, der truer sundhedsvæsnets funktion.  Både med hensyn til patientsikkerhed og med hensyn til sundhedsvæsnets økonomi og begrænsede personalemæssige ressourcer. Vi kan ikke alt. Vi kan ikke beholde alt gammelt og købe alt det nye. 

I sundhedsvæsnet er vi lidt ligesom de ”hoardere” vi ser i reality tv: Vi gemmer og gemmer og gemmer. Gamle ting og sager hober sig op fra kælder til tag. Vi kan ikke overskue, hvad vi har. Hvad der stadigvæk har værdi. Og hvad der for længst skulle have været kasseret. 

Vi kan ikke blive ved med at gøre som strudsen: Stikke hovedet i busken. Vi må rydde op. Og det skal ikke kun være forårsrengøring. Vi skal rydde op kontinuerligt. Det skal blive til en kultur. En oprydningskultur, som kan supplere vores test-kultur. Vi skal både #vælgklogt og #testhverdagen. 

Som hos ”hoarderne” gør det ondt på os, hvis netop det, vi selv holder meget af, bliver udpeget som ”outdated”. Som rod. 

Det gælder lægerne. Vi har investeret mange år i det, vi er blevet gode til. 

Det gælder også patienterne. Deres liv og helbred er på spil, og det er naturligt at være skeptisk. 

I Danmark traf vi derfor fra begyndelsen en grundlæggende beslutning: 

• Vi skal have patienterne med fra Dag 1 og hele vejen igennem!
• Vi skal basere Vælg Klogt på et ligeværdigt læge-patient-samarbejde. 

Vælg Klogt startede som et projekt mellem min organisation, LVS og Danske Patienter, som repræsenterer en lang række patientorganisationer. I dag er det en levedygtige organisation, som fortsat hviler på det organisatoriske læge-patient-samarbejde. Vi kalder det også fælles beslutningstagning på organisatorisk niveau. 

I Norge har I engageret de medicinstuderende. I DK uddanner vi yngre læger til Fælles Beslutningstagen og Vælg Klogt ambassadører. Men intentionen er den samme. Vælg Klogt kulturen skal komme nedefra. Den skal komme fra patienterne og lægerne og den nye generation af læger skal være med til at bringe den videre.

Vi tror nemlig fuldt og fast på, at store ændringer i sundhedsvæsnet må og skal ske sammen med patienterne, hvis de skal blive til succeser. 

Vælg Klogt indebærer jo, at vi siger farvel til behandlinger, procedurer og undersøgelser, som patienterne har lært at kende igennem mange år. Som de har haft tillid til. Som de har investeret tro og forhåbninger i. 

Tilliden mellem læge og patient er afgørende. 

Det betyder, at vi som læger/sundhedspersoner efter min mening er forpligtede til at forklare, hvorfor vi vil sige farvel til en række behandlinger, procedurer og undersøgelser. 

Vi er forpligtede til at tale åbent med patienterne om, at vi har en ny viden, som gør, at det ikke længere er det bedste for dem at blive ved med behandlingerne, procedurerne, undersøgelserne. 

Vi er forpligtede til at håndtere den utryghed, det naturligt kan give hos patienterne: Har det, jeg har været igennem, ikke været godt nok? Kan jeg som patient have tillid til systemet fremover?

Vi skal simpelthen spille med åbne kort. 

Det betyder også, at vi som læger/sundhedspersoner skal gøre os 100 procent klart, at vi også kan lære en masse af patienterne. De har real life erfaringer med det, vi har tilbudt. De behandlinger, vi har udført. De undersøgelser, vi har ordineret. 

En del kroniske patienter har ekspertise i egen sygdom. Andre patienter har ikke – men de kan stadigvæk give os værdifuld viden om, hvordan det er at være patient i et sundhedsvæsen. Hvad har været unødvendigt besværligt? Hvad har været frustrerende? Uforståeligt? Meningsløst?

På den baggrund er Vælg Klogt i Danmark organiseret med en styregruppe, hvor formanden er repræsentant for Danske Patienter. Og jeg, som repræsentant for lægerne, er leder af det sekretariat, som laver det daglige arbejde med Vælg Klogt-anbefalingerne. 

Patientorganisationerne deltager ligeværdigt med de lægevidenskabelige selskaber, når der skal indsendes forslag til nye Vælg Klogt anbefalinger. 

Denne konstruktion gør Vælg Klogt robust. 

Den gør det muligt for Vælg Klogt at sige farvel til behandlinger, procedurer og undersøgelser uden at fundamentet i tilliden mellem læge og patient slår revner. 

Vælg Klogt er grundlæggende en bottom-up bevægelse. Også lægefagligt. 

På samme måde som #testhverdagen skal ændre sundhedsvæsnet nedefra med os som sundhedspersoner i front, skal Vælg Klogt skabe forandringer nedefra. Det er sundhedspersoners mulighed for at trække vores fælles sundhedsvæsen i den rigtige retning og skabe en faglig kultur, vi kan være stolte af til gavn for patienterne. 

Vi arbejder løbende med at engagere vores lægevidenskabelige selskaber i arbejdet. 

I januar i år holdt vi et videomøde med et stort antal af formænd og repræsentanter for LVS’ medlemsselskaber. Det var en meget opløftende oplevelse for mig som formand for LVS og som leder af Vælg Klogt, da der var en grundlæggende forståelse af det problem, vi står overfor. 

Forståelsen af problemet er første skridt. Men det kræver også mod! Det kræver mod at se i øjnene, at ikke alt det, vi gør, er godt nok. At det ikke gavner patienterne. At det måske ligefrem skader mere, end det gavner. Det mod må vi som læger have. Vi må have modet til at se endog særdeles kritisk på vores egen praksis – og vi må have modet til at lukke kolleger fra andre specialer ind og lade dem kigge med og komme med forslag til ændringer set fra deres synsvinkel. 

Vi kan som læger vise vejen ved at identificere unødvendige behandlinger og procedurer. Men vi kan ikke gøre det alene. Hvis vi skal lykkes, kræver det i høj grad politisk opbakning. 

Hvis politisk opbakning skal fungere, så kræver det, man indser, at man ikke kan løse alle problemer i sundhedsvæsnet med økonomiske incitamenter. Ja, det er jo faktisk sådan, at økonomiske incitamenter ganske ofte har haft utilsigtede men problematiske bivirkninger. 

Derfor består et politisk mod blandet andet i, at politikerne og andre beslutningstagere støtter klinikerne, når patienterne præsenteres for de forandringer, som Vælg Klog nødvendigvis må skabe. Vælg Klogt vil betyde et farvel til gamle forventninger. Til procedurer, som patienterne har forbundet med kvalitet i lang tid.  Her må beslutningstagerne stå skulder ved skulder med klinikerne og stå ved, at forandringerne er nødvendige. 

Den villighed til at tage godt imod Vælg Klogt, jeg så i Danmark, er blandt andet et resultat af mine kollegers daglige, hårde erfaringer med et sundhedsvæsen, som er på vej i knæ. 

Vi frygter som fagpersoner for den kvalitet, vi leverer til patienterne, fordi patienterne bliver stadigt flere og kollegerne bliver stadigt færre. 

Og det motiverer os til at dyrke en af de vigtigste principper i lægearbejdet: At forholde os kritisk til det eksisterende. At stille spørgsmål til om vi gør mere skade end gavn. 

Det er det, Vælg Klogt handler om: At identificere det, der ikke længere gør gavn. Det der måske endda skader. Det der er helt unødvendigt. 

Egentlig burde det være en selvfølge. Men vi er kun mennesker. Vi handler desværre ofte først med stor overbevisning, når jorden begynder at ryste under os. 

Jeg håber og tror dog, at vi på baggrund af krisen og med Vælg Klogt som redskab kan implementere en robust kultur i sundhedsvæsnet, hvor vi gør det, vi burde have gjort for længst: 

Systematisk udfordre vores vanetænkning og systematisk afskaffe det unødvendige og det skadelige. 

Dette seminar har robusthed i sundhedsvæsnet som overskrift. 

Jeg vil runde mit indlæg af med den overbevisning, der driver mig i arbejdet med Kloke Valg. Vi kan ikke fortsætte med at bevare alt det gamle samtidig med at vi også køber nyt. Og som læger er vi de rette til at påtage os opgaven med at rydde op i sundhedsvæsnets kældre, stuer og lofter.  

Hvis vi rent faktisk ønsker at gøre sundhedsvæsnet mere robust, så indebærer det nødvendigvis, at vi undgår det unødvendige, evaluerer det eksisterende og holder op med det, der ikke virker.

I år 2122 kan mine børnebørn, Erling og Ada forhåbentlig se tilbage på et langt og godt liv. De vil blive hjulpet godt på vej af deres forældre, deres skoler, deres samfund, og de vil lære at tage vare på sig selv. 

Et stort ønske for mig er, at Erling og Ada og ALLE andre oplever en fornyelse af den store hjørnesten i vores berømmede velfærdssamfund: Et sundhedsvæsen med fri og lige adgang. Et sundhedsvæsen som dygtigt og omsorgsfuldt står klar fra først til sidst i livet.

Det kræver, at vi allerede nu Gjør Kloke Valg.«