Nyhed

»Vi havde en tendens til at scanne alle, der kom ind«

– Hele vores udvikling kom af en frustration hos mine medarbejdere. Vi scannede så godt som alle patienterne, der kom ind, for at finde det specifikke problem. Det var gjort i god mening.

Alligevel var cheflæge Jakob Blaabjerg Espesen og hans medarbejdere på Rygcenter Syddanmark frustrerede, for røntgen og MR giver i mange tilfælde ikke svar på årsagen til smerter i lænden.

Med en stor, kollektiv indsats fortolkede de derefter reglerne og satte ind på en stor ændring i arbejdsgange og kultur på hospitalerne i regionen og i almen praksis. Og ikke mindst i forhold til patienterne, som ofte møder med en forventning om en scanning som et naturligt skridt til at identificere årsagen til problemer.

Det resulterede på kort tid i et fald røntgenundersøgelser på 40 pct. og MR på 30 pct.

Et markant resultat til gavn for både patienter, behandling, tidsforbrug og økonomi, omend penge aldrig var bevæggrunden, understreger Blaabjerg Espesen.

Oplev hans Talk(12 minutter) på LVS årsmøde, som handlede om at bruge ressourcerne i sundhedsvæsenet klogere under overskriften ‘#hverdagsrevolution - nu!’:

Hvis du afspiller videoen, accepterer du, at vores eksterne video-streamingtjeneste (YouTube) sætter cookies.

 

OPLEV OGSÅ

Jakob Kjellberg: »Vi drukner lige så stille i vores egen succes« (Talk: 37 minutter)
Christina Svanholm: »Jeg ville gerne tilbage til de mennesker, jeg følte, jeg kunne gøre en forskel for« (Talk: 21 minutter)
Karen Andersen-Ranberg: »Det ligner ikke det, vi læste om i lærebøgerne« (Talk: 14 minutter)
Anders Perner: Forskningsresultater på den halve tid til den halve pris (Talk: 34 minutter)